Generel information

Sydafrika, vores område, vejr, forsikringer, vaccinationer m.m.

 

Om Sydafrika

Sydafrika er et enestående, naturskønt og spændende rejseland. Regnbuelandet, som det også kaldes, rummer en mangfoldighed af kulturer, natur og dyreliv. Landet byder på storslåede safarieventyr, interessante kultur- og historieoplevelser og ikke mindst dykning i verdensklasse. I Sydafrika er det ideelt at kombinere aktiv ferie med jagt med afslapning ved de skønne strande, som vi også kan tilbyde.

I Sydafrika finder man nogle af verdens rigeste mennesker side om side med nogle af verdens fattigste. Samtidig rummer Sydafrika et frodigt og storslået dyre- og planteliv, tropiske vandområder, brede sandstrande, vilde kyststrækninger, men også støvede ørkenområder. Sydafrika byder på en imponerende og spændende variation i landskabet og klimaet, hvilket gør landet ideelt til jagt - og udvalget af trofæer i området nær Eastern Cape varierer bredt.

 

Om Somerset East

Somerset East er en lille landsby beliggende ikke langt fra N10-motorvejen og Port Elizabeth.

Mange af husene og bygningerne i byen afspejler 1800-tallet, hvor de fleste af husene blev bygget. En gåtur ned af Paulet Street er som at se tilbage på fortiden, især i november, hvor de mange smukke roser langs Paulet Street er i fuldt flor.

 

Vejret

Sydafrika har et subtropisk klima med fire sæsoner, som vi kender det fra Danmark, men landet er så stort, at klimaet varierer meget fra sted til sted. Den sydafrikanske sommer løber fra december til februar og er kendetegnet ved, at vejret er varmt og solrigt med høj luftfugtighed og korte, kraftige tordenbyger, typisk om eftermiddagen.

Forår (fra september til november) og efterår (fra marts til maj) er kendetegnet ved varme dage, lune aftener og generelt meget lidt nedbør.

Om vinteren, som strækker sig fra juni til august, varierer vejret en del fra område til område. I regionen omkring Cape Town regner det meget. I det bjergrige område ved Drakensberg sner det, mens der inde i landet typisk er tørt og solrigt, men køligt. Ved østkysten er vejret ofte varmt og solrigt og stort set uden regn eller vind, men det bliver dog koldt om natten.

 

Rejse- og afbestillingsforsikringer

Summit Tours’ rejsebetingelser

 

Vaccinationer mv.

Summit Tours anbefaler følgende vaccinationer:

• Hepatitis A (smitsom leverbetændelse type A). 
• Difteri-tetanus (stivkrampe). 
• Malariapiller er unødvendige, da vi kun bevæger os i malariafrie områder. 

Det anbefales altid, at man selv kontakter egen læge inden afrejse, for nødvendige vaccinationer og for at få råd, vejledning og opdateret vaccinationsinformation.
 
www.vaccinationer.dk

 

Flytransport

Summit Tours sørger naturligvis for at flybilletten  passer 100 % til rejsen.

Ønsker I at medbringe egne jagtvåben til en safari, anbefaler Summit Tours følgende flyselskaber: South African Airways, Swiss eller Lufthansa, da disse endnu ikke har restriktioner med hensyn til jagtvåben og samtidig er yderst professionelle omkring håndtering. 

Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika. De fleste rejser finder sted hen over natten, således når man udhvilet frem til den internationale lufthavn i enten Johannesburg eller Cape Town.
Medbringes våben, står Summit Tours for VIP- afhentning i Johannesburg lufthavn og sikrer, at I kommer problemfrit gennem de obligatoriske våben-check og videre til den rigtige terminal, hvorfra indenrigsflyet til Port Elizabeth afgår.

Ved ankomsten i Port Elizabeth står vi ligeledes klar til at modtage jer og sørger for transporten det sidste stykke vej til jagt-lodgen.

Når safarien er slut, arrangerer vi transport til lufthavnen i Port Elizabeth. Er der behov for det, sørger vi også for assistance til check-in af våben mv.

Børn der er under 18 år skal medbringe fødselsattest oversat til engelsk for at må rejse ind i Sydafrika. Hør mere på borgerservice om indrejse med børn til Sydafrika.

Se også mere på udenrigsministeriets hjemmeside her 

 

Hjemtransport af trofæer

Summit Tours tilbyder en god, billig og hurtig hjemtransport af jagttrofæer via vores samarbejdspartner, Diana Konservering, som har over 30 års erfaring på området.


Diana Konservering samarbejder med et meget erfarent speditionsfirma i Sydafrika, Labrador Cargo, som besidder al den ekspertise, der kræves for at sikre en problemfri hjemtransport af trofæer, herunder forsikringer, CITES-dokumenter, veterinærtilladelser mv. Vores sydafrikanske speditør klarer i samarbejde med vores danske speditør frigivelse af trofæerne i Danmark.

Der er mange krav til dokumenter og andre formalia, som skal overholdes, når trofæerne skal sikkert hjem. Derfor samarbejder vi kun med de absolut bedste aktører på markedet, som kan levere den høje service, vores kunder forventer.

 

Konservator

Diana Konservering leverer trofæmontage i international topklasse. En enestående teknik og et højt kunstnerisk niveau med kvalitet i hver detalje har skabt grundlaget for denne position. 

Alle nøgleposter i konservatorvirksomheden er besat med dansk personale. Diana Konserveringen forestår selv konservatorarbejdet sammen med en stab af lokale fagspecialister, som de selv har uddannet til at leve op til det høje faglige niveau.

Diana Konservering tilbyder, fra topmoderne rammer i Eastern Cape-provinsen i Sydafrika, trofæmontage af højeste kvalitet til fair priser. 

Leveringstiden for de færdige trofæer vil typisk være den samme, som hvis montagen var udført i Danmark, og hjemtransporten er sat sådan i system, at det hverken tidsmæssigt eller økonomisk er noget problem for kunden.

Rejser du med Summit Tours, bliver dine trofæer automatisk behandlet af Diana Konservering, med mindre du ønsker andet.

 

Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på info(sneble)summittours.dk eller på telefon +45 70 234 77

Ja tak! Jeg kan kontaktes på nedenstående.

Dit navn:
Din e-mail:
Dit tlf.: