Fotosafari Skræddersyede naturoplevelser i Sydafrika

Udflugter i Sydafrika

 

Fotosafari kombineres ofte med vores øvrige jagtrejser, men drømmer du om at opleve det enestående Sydafrika igennem linsen, skræddersyr vi et professionelt og eksklusivt program til dig.

De fleste af vores kombinationsture, hvor fotosafari indgår, sker fra den 4-stjernede lodge ved kysten.

Vi anbefaler:

Addo Elephant nationalpark er beliggende i Sundays River Valley. Parken ligger ca. 1 times kørsel fra lodgen ved Alexandria. Addoparken, der er hjem for store flokke af elefanter, løver og adskillige antilopearter mm., er et meget populært udflugtsmål for turister, der besøger det sydlige Sydafrika.

Nationalparken blev grundlagt tilbage i 1931 for at redde de sidste, blot 11 elefanter, fra at blive udryddet. Parken blev en stor succes, og i dag lever her mere end 450 fritlevende elefanter, som kan opleves på meget nært hold.

Vi anbefaler, at man under besøget i parken tilkøber en lokalguide, der hopper ombord i safaribilen. De lokale guider kender parken ud og ind, og det øger jeres chancer for at få en af de bedste oplevelser i parken.

Der er tale om en heldagstur, hvor man forlader lodgen efter morgenmaden og er hjemme sidst på dagen, hvor middagen indtages på lodgen. Personalet på lodgen sørger for en madpakke, som medbringes på turen, og der vil være drikkevarer i bilen hele dagen.

 

Pris per pers. ved minimum to personer 495,-
inkl. entre, transport, frokost, drikkevarer.

 


Schotia GamereserveVores bedste udflugt

Schotia Safaris er en af de ældste privatejede Game reserves i Eastern Cape, beliggende lige op ad Addo Elephant National Park med garanti for bl.a. løver og næsehorn. Med 22 års erfaring kan Schotia levere den rigtige sydafrikanske naturoplevelse.

Schotia Safaris Game Checklist:

  • Lion
  • Elephant
  • Buffalo
  • Rhino
  • Giraffe
  • Hippo
  • Crocodile
  • Zebra

 

Hertil kommer de ca. 30 forskellige vildtarter, som kan opleves i parken. 

Schotia private Game Reserve kan tilbyde de bedste muligheder i området for at opleve næsehorn, bøffel, elefant, flodhest, giraf og løver!

 

Fotosafari og middag er inkluderet i prisen. 

Program:

  • 14:30 indcheckning og velkomst. Te/kaffe og småkager ved ankomsten
  • Afgang kl 15:00 til Game Drive
  • 17:00 Te/kaffe og Cool drink med Snack stop
  • 19h00 Lapa. Hjemmelavet middag "South African Style Dinner" – 2 forskellige slags kød, grøntsager, ris, kartofler, Sauce, Bød og Dessert med te/kaffe
  • Kort nattesafari inden vi kører tilbage til udgangspunktet. Programmet er slut ca kl. 21:00.

Der er begrænsning på turen, derfor skal denne bestilles i god tid inden afrejsen.

Der må ikke medbringes mad og frugt på turen. Grunden hertil er, at elefanterne kan lugte det og kan forsøge at få fat på det.

 

Fra kl. 15:00  til ca kl 18:30 vil I kunne opleve antiloper, wildebeest, zebra, krokodiller, giraffer, næsehorn, flodheste, løver, etc….. 

Såfremt det begynder at regne (som det sjældent gør), hvor 8 ud af 10 vil tilbage til lappaen, bliver turen delt op, så de, der vil fortsætte, har muligheden herfor. Dog vil der blive tale om en kortere tur, men stadig med gode oplevelser.

Vi lover en fantastisk oplevelse i Schotia.

Priser pr. pers. 1.100,-

 

 


 

Bytur til Port Elizabeth

Vores lokale guide/PH er godt kendt i Port Elizabeth, og her vil du opleve flere af de lokale områder, der egner sig til turister.

Her kan du bla. opleve pingvin reservatet, Kragga Gamma Game Rserve, storbyen, frokost på en af de lokale restauranter og meget mere af det pulserende byliv.

Pris pr. person. kr. 450,-

Frokosten er ikke inkluderet i prisen, men vi finder sammen en god restaurant, normal skik er at betale for guiden.
 

 

 


 

1 Dags udflugt til Pumba Private Game Reserve.

Få en spektakulær oplevelse i dette store private reservat.
På Pumba Private Game Resort har du mulighed for at se hvide løver, almindelige løver og vildtlevende leoparder. Reservatet ligger på CNN’s Top 10 liste over de bedste safari destinationer i verden. Dagsturen byder på safari tur rundt i reservatet (ca. 2,5 time) hvor der er chance for at se nogle af de flotteste dyr som Sydafrika har at byde på. Efter safarien vil i blive budt på en lækker traditionel Afrikansk frokost. Herefter vil i blive kørt retur til jeres Lodge ved Alexandria.

 

 

Vi gør opmærksom på, at børn under 6 år ikke kan deltage på turene til Pumba og Schotsia da man ikke tillader små børn på turene.

Ja tak! Jeg kan kontaktes på nedenstående.

Dit navn:
Din e-mail:
Dit tlf.: