Generelt om Sydafrika

Generelt

Sydafrika, vores område, vejr, forsikringer, vaccinationer m.m.

OM SYDAFRIKA

Sydafrika er et enestående, naturskønt og spændende rejseland. Regnbuelandet, som det også kaldes, rummer en mangfoldighed af kulturer, natur og dyreliv. Landet byder på storslåede safarieventyr, interessante kultur- og historieoplevelser og ikke mindst dykning i verdensklasse. I Sydafrika er det ideelt at kombinere aktiv ferie med jagt med afslapning ved de skønne strande, som vi også kan tilbyde.

I Sydafrika finder man nogle af verdens rigeste mennesker side om side med nogle af verdens fattigste. Samtidig rummer Sydafrika et frodigt og storslået dyre- og planteliv, tropiske vandområder, brede sandstrande, vilde kyststrækninger, men også støvede ørkenområder. Sydafrika byder på en imponerende og spændende variation i landskabet og klimaet, hvilket gør landet ideelt til jagt, og udvalget af trofæer i området nær Eastern Cape varierer bredt.

Vejret

Sydafrika har et subtropisk klima med fire sæsoner, som vi kender det fra Danmark, men landet er så stort, at klimaet varierer meget fra sted til sted. Den sydafrikanske sommer løber fra december til februar og her er vejret varmt og solrigt med høj luftfugtighed og korte, kraftige tordenbyger, typisk om eftermiddagen.

Forår (fra september til november) og efterår (fra marts til maj) er kendetegnet ved varme dage, lune aftener og generelt meget lidt nedbør.

Om vinteren, som strækker sig fra juni til august, varierer vejret en del fra område til område. I regionen omkring Cape Town regner det meget. I det bjergrige område ved Drakensberg sner det, mens der inde i landet typisk er tørt og solrigt, men køligt. Ved østkysten er vejret ofte varmt og solrigt og stort set uden regn eller vind, men det bliver dog koldt om natten.

Rejse og Afbestillingsforsikringer

Summit Tours’ rejsebetingelser

Husk at bestille dine rejse og afbestillingsforsikringer ved bestillingen. Sørg os endelig hvis du er i tvivl.

Vaccinationer mv.

Summit Tours anbefaler følgende vaccinationer:

  • Hepatitis A og B (smitsom leverbetændelse type A og B).
  • Difteri-tetanus (stivkrampe).

Malariapiller er unødvendige, da vi kun bevæger os i malariafrie områder.

Det anbefales altid, at man selv kontakter egen læge inden afrejse, for nødvendige vaccinationer og for at få råd, vejledning og opdateret vaccinationsinformation.

www.vaccinationer.dk

Flytransport

Summit Tours sørger naturligvis for, at flybilletten passer 100 % til rejsen.

Ønsker I at medbringe egne jagtvåben til en safari, anbefaler Summit Tours følgende flyselskaber: South African Airways, Swiss eller Lufthansa, da disse endnu ikke har restriktioner med hensyn til jagtvåben og samtidig er yderst professionelle omkring håndtering.

Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika. De fleste rejser finder sted hen over natten, således når man udhvilet frem til den internationale lufthavn i enten Johannesburg eller Cape Town.
Medbringes våben, står Summit Tours for VIP- afhentning i Johannesburg lufthavn og sikrer, at I kommer problemfrit gennem de obligatoriske våben-check og videre til den rigtige terminal, hvorfra indenrigsflyet til Port Elizabeth afgår.

Ved ankomsten i Port Elizabeth står vi ligeledes klar til at modtage jer og sørger for transporten det sidste stykke vej til jagt-lodgen.

Når safarien er slut, arrangerer vi transport til lufthavnen i Port Elizabeth. Er der behov for det, sørger vi også for assistance til check-in af våben mv.

Børn under 18 år skal medbringe fødselsattest oversat til engelsk for at måtte rejse ind i Sydafrika. Hør mere på Borgerservice om indrejse med børn til Sydafrika.

Se også mere på udenrigsministeriets hjemmeside her

Hjemtransport af trofæer

Summit Tours tilbyder en god, billig, effektiv og hurtig hjemtransport af jagttrofæer via vores samarbejdspartner,Labrador Cargo, som besidder al den ekspertise, der kræves for at sikre en problemfri hjemtransport af trofæer, herunder forsikringer, CITES-dokumenter, veterinærtilladelser mv.

Konservatoren sørger direkte for at overlevere trofæerne til Labradorcargo som så sorger for at trofæerne lander på den ønskede destination i Danmark, norge eller sverige som ønsket.

Der er mange krav til dokumenter og andre formalia, som skal overholdes, når trofæerne skal sikkert hjem. Derfor samarbejder vi kun med de absolut bedste aktører på markedet, som kan levere den høje service, vores kunder forventer.

Konsevator

Hos Summit Tours bruger vi nogle af de bedst konservatorer. Med deres enestående teknik og et højt kunstnerisk niveau med kvalitet i hver detalje, arbejder alle vore samarbejdspartnere altid for at give dig det mest livagtige resultat.

Leveringstiden for de færdige trofæer overstige ikke noget sted over 9 måneder, hvis du vel og mærket vælger en af vores samarbejdspartnere. Vores største samarbejdspartner er Karoo Taxidermy, men vi samarbejder også med Diana Konservering og African San Taxidermy.

Scroll til toppen

Få de fede tilbud direkte i din inbox

Tilmeld dig vores nyhedsbrev:

Tak fordi du tilmeldte dig!